Alkohol, rygning og rusmidler

Hvordan påvirker alkohol, rygning og rusmidler hjertet?

Det er aldrig sundt at drikke alkohol, ryge eller andre former for rusmidler, men når du har en hjertesygdom, kan du være endnu mere udsat end normalt. Læs om hvad du skal være særlig opmærksom på.

Alkohol kan påvirke optagelsen af medicin

Det er ikke mere skadeligt at drikke alkohol for unge med medfødt hjertefejl end for andre unge. Hvis du får blodfortyndende medicin (Marevan eller Marcoumar), skal du dog holde igen, da alkohol kan påvirke optagelsen af medicinen. En eller to genstande er okay.

Rygning belaster hjertet

Rygning giver skader på hjerte, lunger og kredsløb. Et hjerte med medfødt hjertefejl bliver yderligere belastet af rygning.

Narkotika giver risiko for rytmeforstyrrelser i hjertet

Det er farligt for alle mennesker at tage stoffer. Narkotika øger pulsen og blodtrykket betydeligt, og risikoen for rytmeforstyrrelser i hjertet er meget stor. Når man har en medfødt hjertefejl, er det derfor ekstra farligt at tage stoffer, så det skal man holde sig fra.