Rådgivning

Børnehjertelinjen – Også for dig, som er ung eller voksen!

Ring gratis til Børnehjertelinjen på 70250000

Børnehjertelinjen er Hjerteforeningens telefoniske rådgivning med fokus på hjertesygdomme hos både børn og unge. Hvis du er ung eller voksen og lever med en medfødt eller tidligt erhvervet hjertesygdom, så kan du ringe ind til os, og det er ganske gratis.

Ved telefonerne sidder vores erfarne rådgivere klar til at svare på spørgsmål fra dig om stort og småt. Børnehjertelinjen bemandes af en børnehjertesygeplejerske, en socialrådgiver med stor indsigt i børne/ungeområdet samt en psykolog, som har stor erfaring i at snakke med unge mennesker med en kronisk sygdom.

Ring ind til Børnehjertelinjen og spørg om alt fra sygdom, symptomer, fremtidsperspektiver, medicin, behandling, sociale forhold, rettigheder, transition, uddannelsestilbud, kost, motion mm. Eller brug Børnehjertelinjen som et frirum for svære følelser, bekymringer eller tanker. Vores eksperter har stor viden om livet med hjertesygdom hos unge, som de kan bruge til at rådgive og vejlede jer på bedste vis, og de har tiden til at lytte, vise vej og dele ud af nærvær og vejledning.

Læs mere om Børnehjertelinjen her

Anonym rådgivning

Når du ringer til Børnehjertelinjen, er du anonym, og rådgiverne har tavshedspligt. Da vi ikke har adgang til din journal, vil rådgivningen være ud fra generelle anbefalinger, viden og retningslinjer målrettet medfødt eller tidligt erhvervet hjertesygdom. For at få specifik rådgivning om din specifikke helbredssituation henviser vi til egen læge eller behandlende læge, som har adgang til din journal.

Børnehjertelinjens sygeplejerske
Tina Månsson Sloth – Børnehjertelinjens psykolog
Line Søndergaard Lundby – Børnehjertelinjens socialrådgiver
Lotte Juul Madsen – Børnehjertelinjens diætist