Spørgsmål og svar til Børnehjertelinjens psykolog

Der er nogle med hjerterytmeforstyrrelser, der oplever, at angsten for at få et nyt anfald fylder meget. Så meget, at det påvirker ens humør og hverdag. Når angsten fylder, begynder man måske at undgå ting, som man ellers har været glad for – at være sammen med venner, fritidsinteresser, sport. Hvis man begynder at undgå ting, man ellers har været glad for, eller man oplever at angsten påvirker ens livskvalitet, så fylder angsten for meget, og så er det vigtigt at gøre noget ved det.

Gode råd til at håndtere angsten:

• Tal om det. Bekymringer og angst vokser, når man går alene med det, og det hele kan nemt blive overvældende og uoverskueligt. Når man sætter ord på det, er det nemmere at sortere i sine tanker og følelser, og man kan sammen finde måder at håndtere det på. Tal med din familie og venner og brug også gerne rådgivninger som Børnehjertelinjen.
• Søg viden om din sygdom. Nogle bekymringer opstår, fordi man ikke har nok viden om sin sygdom. Skriv dine bekymringer ned, og snak med lægen om det. F.eks. Hvor farligt er det? Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får et anfald?
• Søg hjælp, hvis angsten fylder for meget. I nogle tilfælde kan man have brug for hjælp til at håndtere sin angst af nogle, der ved noget om det. Sammen med dine forældre kan det være en god ide at kontakte din skole og få en snak om, hvordan du bedst støttes. Der findes forskellige muligheder for rådgivning, angstbehandling og støtte, og det er vigtigt, at i sammen finder ud af, hvad du har behov for.

Det er individuelt, hvor meget din hjertefejl påvirker dig psykisk. Men for langt de fleste, vil der være perioder, hvor sygdommen presser dig mentalt. Måske har du oplevet at få angst, have mange bekymringer for fremtiden eller kæmpe med tristhed eller svære tanker. Det kan også være, at du har svært ved at komme dig over en ubehagelig operation. Eller måske føler du dig anderledes end dine jævnaldrende.  Langt de fleste kan med den rette støtte få det bedre.

Her er nogle bud på, hvor du kan få hjælp:

• Tal med din læge.

Lægen vil i mange tilfælde kunne henvise dig til en sygesikrings psykolog. Med en henvisning fra lægen sparer man 60 procent af psykologens honorar og for unge mellem 18-24 år, der henvises pga. angst eller depression er det helt gratis at gå til psykolog. 

• Tal med din lærer eller studievejleder.

Hvis du går i folkeskolen, kan du selv eller dine forældre undersøge, om skolen eller kommunen har et tilbud. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke tilbud der er. Hvis du går på en ungdomsuddannelse, så tal med din studievejleder. Nogle ungdomsuddannelser har deres egen psykolog tilknyttet. Går du på en videregående uddannelse, kan du kontakte Studenterrådgivningen. Se mere på: www.srg.dk

• Headspace

Headspace er en forening, der tilbyder gratis samtaler til unge mellem 12-25 år. De har rådgivningscentre 30 steder rundt i landet. Man kan både ringe, sms´e, chatte eller dukke op. Se mere på: www.headspace.dk

• Sundhedsforsikring

Dine forældre eller du selv har måske et tilbud via en sundhedsforsikring.

• Privat praktiserende psykolog

Søg på psykologer i dit område. Nogle psykologer har rabat til unge.

• Børne(unge)hjertelinjen

Brug gerne vores tilbud. Vi kan ikke tilbyde egentlige samtaleforløb, men vi kan tilbyde en rådgivende samtale og vi har god tid til at tale med dig. Og man må gerne kontakte os flere gange.

Hvis du synes det er svært at finde ud af, hvordan du kan leve så normalt et liv som muligt med din hjertefejl, så er du ikke alene! Vi hører fra mange unge med hjertefejl, at det kan være utrolig svært at finde ud af, hvor meget de skal fortælle om hjertefejlen til deres venner og omgangskreds. Andre fortæller, at de simpelthen dropper medicinen eller på anden måde presser sig selv for ikke at skulle være anderledes end deres jævnaldrende. Andre sørger over ikke at have energien eller overskuddet til at tage del i fester og sociale arrangementer og føler sig udenfor.

Det kan tage lang tid at finde ud af, hvordan man lever med en hjertefejl på en måde, så det ikke fylder for meget, men på den anden side heller ikke ignoreres. Her kommer der nogle forskellige ideer til, hvad man kan gøre:   

• Giv dig selv lov til at sørge over de ting, hvor du er anderledes end andre på en måde, du ikke selv har valgt eller ønsket. Man behøver ikke bare skulle tage sig sammen og komme videre. Man må faktisk gerne være ked af det over det. Og kræv ikke af dig selv, at du skal klare det alene. Tal med nogen, du stoler på.

• Husk, at man ikke bliver mere normal af at skjule de områder, hvor man er anderledes. Man bliver bare mere ensom af det.

Prøv om du kan give dig selv lov til at være lige præcis den du er. Husk på at rigtig mange, også de, der ikke har en hjertefejl, har ting ved sig selv, som de ønsker at skjule. Jo mere vi står ved os selv, jo stærkere står vi i livet.

• Stol på, at vi mennesker har ret til at være anderledes og have fejl. Også hjertefejl! Lig ikke under for kravet om perfektionisme.

Prøv at se dig omkring. De mennesker, du omgiver dig med, kan du lide dem, fordi de er fejlfri og perfekte eller er det faktisk nogle af deres særheder, og der hvor de er anderledes, der gør, at du holder af dem?

• Brug os på Børnehjertelinjen til at vende dine følelser og små og store dilemmaer. Vi er OGSÅ en linje for unge, og vi har GOD tid til at tale med dig!

– det er gratis og man kan være anonym.

• Tag del i et fællesskab af ligesindede i GUCH (Grown Ups with Gongenital Heart Disease). Det behøver på ingen måde kun at handle om sygdom og hjertefejl.

Bliv del af et fællesskab med ligesindede, hvor man kan lave meningsfulde og livgivende aktiviteter sammen og opdage, hvor meget andet man er og kan.

Sygdom er for mange en meget privat sag. Så hvad skal man egentlig sige om sin hjertefejl? Og til hvem? Skal alle vide lige meget? Skal ens klassekammerater/kollegaer have besked? Hvad med ens venner og omgangskreds? Og hvad, når man dater? Hvad skal man sige der?

Nogen har det bedst med, at alle ved alt om deres hjertefejl, men mange vil helst ikke fortælle om den og er bange for at blive dømt, hvis de siger noget om den.

Her er lidt forskellige tips og tanker, som du måske kan bruge, når du skal finde din vej omkring, hvad du vil dele med hvem.

• Husk på, at det er dig, der bestemmer, hvad du vil dele om din hjertefejl, og hvornår du vil dele det. Det er meget naturligt at dele meget med nogle og mindre med andre. Det kan også være, at der er nogen, man slet ikke ønsker at involvere, og det er helt fint. 

• Vid at de fleste oplever tvivl og blandede følelser omkring at skulle fortælle om deres sygdom. Anerkend, at det er dilemmafuldt. På den ene side tænker mange, at det vil være lettende at få det fortalt, men på den anden side frygter en del, hvilke konsekvenser det kan få, og hvordan andre vil møde en.

• Undersøgelser viser, at selvom der kan være negative konsekvenser ved at dele det, fx nogen, der ikke forstår, så oplever langt de fleste det som mest positivt at få fortalt om det. Man får det simpelthen bedre med sig selv, når man ikke skal skjule sin sygdom.

• Hvis du er en af dem, der ikke ønsker at dele så meget, så overvej, om der er situationer, hvor det faktisk bliver til din ulempe at holde det helt privat. Er der situationer, hvor du bruger unødig meget energi på at holde det skjult? Er der vigtige informationer, som dine omgivelser skulle have i tilfælde af en kritisk situation? Er der nogle områder, hvor du kan blive misforstået, hvis man ikke kender til din sygdom?  Hvis du kan svare ja til noget af det, så overvej at dele noget mere netop de steder.

• Når du skal dele noget, så tænk over, hvornår det er et godt tidspunkt at dele det og hvilke informationer, det er vigtigt for dig at dele, samt hvilke du gerne vil holde for dig selv. Lav evt. nogle sætninger på forhånd, som du vil bruge.

• Forbered dig på, at der kan være nogen, der ikke er forstående overfor din situation. De fleste vil formentlig møde dig på en god måde, men indimellem bliver vi mødt ”skævt” og det er godt at være forberedt på, hvad man kan tænke eller gøre i sådan en situation.

• Brug os endelig på Børne(unge)hjertelinjen. Vi har god tid til at tale med dig. Vi er et sted, hvor du kan vende dine dilemmaer omkring, hvad du skal fortælle til hvem, og sammen kan vi lægge en plan for, hvordan du kan gribe det an.